Intern Sælger, tysktalende

Intern Sælger, tysktalende

Fasterholt

DOT A/S er Nordens førende full-service leverandør af overfladebehandling, der med omfattende leveringssikkerhed, logistikkæde og produktionskapacitet leverer kompromisløs overfladebehandling hver eneste dag. Til salgsafdelingen på hovedkontoret i Fasterholt søger vi en ny intern sælger. Du vil med reference til salgschefen indgå i den interne salgsfunktion, hvor du bliver en del af et professionelt team på i alt 10, der sætter kunderne i centrum.

Din opgave bliver at udarbejde tilbud og forhandle aftaler på plads, ordreekspedition og daglig dialog med kunderne om de opgaver, de skal have løst. Du spiller tæt sammen med de kørende sælgere, så I sammen får skabt de rigtige løsninger for kunderne.  Du bliver en del af et hold, der hjælper hinanden, og som i fællesskab sikrer at kunderne oplever høj kvalitet i den rådgivning de får, og at de får en service, der ligger over deres forventninger.

Som person er du en teamplayer, der også kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og som har et skarpt blik for hele værdikæden. Du besidder købmandskab, og du arbejder struktureret og evner at have mange bolde i luften, uden at miste overblikket. Du har et åbent sind, og kan møde mennesker på forskelligt niveau i øjenhøjde. Du sætter en ære i at dine ting er i orden, og du er en god kollega, der bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Du er en habil bruger af IT, og har erfaring med Office pakken og gerne Navision. Da du vil få ansvaret for at servicere en del af virksomhedens tyske kunder, forventer vi at du begår dig på tysk i skrift og tale.

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en organisation på vinderkurs. Omgangstonen er uhøjtidelig, og miljøet er præget af et godt samarbejde med kunden i fokus. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer og forudsætningerne for at løse opgaven, så send din ansøgning mærket ”IS-1123” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på telefon 2973 4542.

DOT A/S, der har hovedkontor i Fasterholt og afdelinger i Vildbjerg, Stilling, Ferritslev og Køge samt datterselskab med 6 fabrikker i Sverige og 1 fabrik i Norge, er en moderne virksomhed inden for varmforzinkning, metallisering og maling. Virksomheden beskæftiger i alt ca. 400 medarbejdere i Danmark og ca. 190 medarbejdere i Sverige, og har en omsætning på ca. DKK 800 mio. Du kan se mere om DOT A/S på www.dot.dk.