Privatrådgiver, Randers

Privatrådgiver, Randers

Privatrådgiver til Sydbank i Randers

Til Sydbanks afdeling i Randers søger vi en Privatrådgiver, der sammen med det øvrige team kan give unikke kundeoplevelser. Afdelingen i Randers indgår i område Århus. Område Århus beskæftiger i alt ca. 94 medarbejdere fordelt på Randers, Skanderborg og flere afdelinger i Århus. I er 10 dygtige kolleger i afdelingen i Randers, men I er en del af et stort hold, hvor I hjælper og bidrager til hinandens succes i hverdagen.

Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. Du gør en forskel for Sydbanks kunder – helt enkelt og ordentligt. I Sydbank sætter vi en ære i altid at gå den ekstra mil for vores kunder og hinanden.

Din primære opgave bliver at:

  • have ansvaret for din egen kundeportefølje
  • yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats for dine kunder
  • rådgive og udfordre dine kunder for at komme med de bedste løsninger til den enkelte kunde
  • tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
  • planlægge og deltage i salgsaktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
  • indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling

Som privatrådgiver er du uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Du har min. 2 års erfaring med privatrådgivning. Du har med succes ydet rådgivning indenfor bolig, pension og investering. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du ved hvor vigtigt det er at være tilgængelig for kunderne.

Sydbank tilbyder

Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en moderne bank drevet af sunde værdier og godt købmandskab. Kulturen bærer præg af dialog og åbenhed, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø, og det at være en god kollega. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning mrk. ”PR-0324” til job@comentum.dk. Du er også velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om jobbet på 2973 4542.

Sydbank er bank for rygraden af dansk erhvervsliv, og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning i Danmark og i Nordtyskland. Med 2.200 engagerede medarbejdere organiseret i 13 områder er Sydbank stor nok til at være dygtig og lille nok til at være nærværende. Du kan se mere om Sydbank på www.sydbank.dk.