Nye medarbejdere bringer ny energi, ny viden og nye idéer med sig. Derfor er det ikke nok, at virksomhed og medarbejder passer sammen i et øjebliksbillede. De menneskelige ambitioner og faglige kompetencer skal matche virksomhedens strategi og de konkrete målsætninger, hvis rekrutteringen skal udnyttes optimalt. Det kræver en særlig grad af commitment til både virksomheder og kandidater. Comentums strategiske og forretningsmæssige tilgang til rekrutteringen giver momentum og ekstra værdi til din virksomhed.

Rekrutteringsforløbet som helhed er for os en del af implementeringen af din virksomheds strategi. Den rette kandidat er den, hvis ambitioner og kompetencer matcher virksomhedens strategiske målsætninger. Det kræver en særlig indsigt, og den opnår vi ved at committe os til dig og sætte os grundigt ind i din virksomhed og dens strategi. Det kendskab fører ofte til, at vores relationer bliver langvarige og dybe, fordi der er ekstra værdi i at arbejde sammen, når man virkelig vil hinanden – og kender hinanden.

 

Analyse, profil og proces

Profilen er et grundlæggende og vigtigt redskab i at sikre den rette medarbejder i de rette rammer med plads til udvikling og fremdrift. Vores omfattende analyse ligger til grund for profilbeskrivelsen, der sikrer en gensidig forståelse af den konkrete rekrutteringsopgave inkl. referenceforhold, ansvarsområder, nøgleopgaver og succeskriterier. Sammen definerer vi også de teoretiske og erfaringsmæssige krav samt de personlige egenskaber og ambitioner.

Med udgangspunkt i profilen vælger vi den eller de metoder, der skal lokalisere den rigtige kandidat. I nogle situationer vil en kombination af annoncering og search være det rigtige. I andre tilfælde er det enten eller. Vores grundige analyse af din virksomhed vil i langt de fleste tilfælde give os en tydelig pejling ad rette vej.

Samme analyse og det kendskab, som vi dermed opnår til såvel din virksomhed som den konkrete opgave, vil også gøre det klart, om der er behov for en åben eller lukket virksomhedsprofilering. Er det bedst, at melde virksomhedens navn ud, eller lade det være fortroligt i de indledende dele af processen?

Annoncering eller search & selection?

Hvis vores analyser viser, at målgruppen af kandidater primært er tilgængelig via annoncering, så udvælger vi nøje de relevante medier og databaser. Ofte er de bedste kandidater dog kun latent jobsøgende. Derfor vil en search blandt ikke aktivt jobsøgende kandidater ofte være det, der skal til for at finde den ideelle kandidat. Det kræver dels et stærkt netværk og et godt kendskab til markedet, dels en særlig motivation. Og her kommer Comentums strategiske tilgang til rekrutteringen også til sin ret. De bedste kandidater vil nemlig oftest være tiltrukket af netop det strategiske perspektiv og de nye udfordringer, det naturligt indebærer.

De bedste kandidater bliver sjældent fristet af et nyt job. De bliver fristet af udviklingsmuligheder. Derved får du ekstra værdi ud af vores filosofi om at rekruttere til strategien i stedet for bare at rekruttere til virksomheden. Det er nemlig ikke kun det, din virksomhed har brug for. Det er også det, de bedste kandidater vil have.

Når vi kvalificerer kandidaterne, før vi præsenterer dem for dig, så skærper vi naturligvis fokus på de strategiske perspektiver i ansættelsen. Både for din virksomhed og for kandidaten. Men vi har også benene på jorden og sikrer os, at kandidaten både har de kvalifikationer, den erfaring og de ambitioner, der skal til.

 

Kemi og kompetencer

Det næste skridt er at introducere jer for hinanden, og her handler det først og fremmest om kemi og om at blive knivskarpe på, at din virksomheds strategiske målsætninger og kandidatens ambitioner og potentiale er matchet helt rigtigt.

Hvis kemien er god, og strategi, ambitioner og kompetencer passer sammen, så går vi videre til  personlighedstest og potentialevurdering. Vi sammensætter det testprogram, der svarer til den konkrete opgave. Som den sidste del af vurderingen indhenter vi de referencer fra tidligere ansættelser, der fuldender billedet. Hvis vi indstiller kandidaten til jobbet, udarbejder vi en personrapport.

Dermed får vi de sidste kort på bordet, som gør det klart, om betingelserne for gensidig udvikling og succes er til stede.

Comentum er som udgangspunkt din partner i hele rekrutteringsforløbet. Det giver dig tryghed og den størst mulige sikkerhed for, at dit endelige valg også bliver det rigtige valg. Du kan naturligvis også vælge blot at bruge os i udvalgte dele af processen.

Og du kan vælge at bruge os i det videre forløb for at sikre, at både du og kandidaten får det optimale udbytte af hinanden, når ansættelsen er en realitet.