Salgsingeniør

Salgsingeniør

Brøndby

Til forretningsområdet Klima og Energi søger vi på vegne af Solar en Salgsingeniør. Med udgangspunkt fra kontoret i Brøndby får du ansvaret for salget af tekniske løsninger indenfor ventilation på Sjælland. Du indgår i et team på i alt 5 kolleger, der supporterer Solars kunder med løsningsvalg, projektering, tilbudsgivning og ordrebehandling. Du bliver en del af et dynamisk og kompetent salgsteam der er præget af åbenhed og dialog, og hvor man hjælper hinanden, når der er behov for det.

Jobbet kræver, at du har de tekniske kompetencer og et godt markedskendskab, så du kan indgå i en kvalificeret dialog om de mulige løsninger og lukke ordren sammen med kunden. Når aftalen med kunden er på plads, bliver du tovholder på dine egne salgsprojekter, og du har selv ansvaret for, at projekterne bliver gennemført som det er aftalt med kunderne. Her indgår du i et samspil med både interne og eksterne interessenter, og hvor du hele tiden har fokus på den aftale du har med kunden.

Dine leads kommer primært fra dine eksterne salgskolleger, der har den daglige kontakt til kunderne, og fra opsøgende salgsaktiviteter drevet af dig selv. Har du selv et etableret netværk er det selvfølgelig en fordel. I samarbejdet med dem fungerer du som den faglige ekspert indenfor området, og bringer værdi med dine kompetencer og din erfaring. Du bliver budget- og salgsansvarlig i dit distrikt, og din opgave er at vedligeholde og udvikle kundeporteføljen og dermed Solars position i markedet.

Som person er du systematisk og målrettet, og du kan håndtere mange opgaver på samme tid. Vi lægger vægt på, at du både kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, samtidig med at du indgår i et team. Du har et højt energiniveau, og du leverer god kvalitet i opgaverne, også når det går hurtigt. Du er en god købmand med en god forretningsforståelse, der gør dig i stand til at håndtere større og mere komplekse opgaver. Du kan etablere, vedligeholde og udvikle relationer, og du sætter en ære i at overholde dine aftaler.

Uddannelsesmæssigt har du sikkert en baggrund som ventilationstekniker, ingeniør, maskinmester eller tilsvarende, gerne suppleret med en teoretisk efteruddannelse inden for handel eller økonomi. Det er en forudsætning at du har et højt vidensniveau om tekniske ventilationsløsninger, at du har erfaring med projektering og at du kender de lovgivningsmæssige forhold indenfor f.eks. indeklima og brand. Du behersker Office-pakken til fulde, med særlig vægt på brugen af Excel. Har du erfaring med SAP eller andre ERP-systemer er det en fordel, men det, du ikke allerede kan, får du den nødvendige oplæring i.

Du tilbydes et spændende, selvstændigt og udviklende job i en meget dynamisk organisation med plads til både faglig og personlig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles efter kvalifikationer.

Har du forudsætningerne for at løse denne opgave, og har du mod på nye udfordringer, så send din ansøgning mærket ”TS-1024” til job@comentum.dk Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 30 46 28 58.

Solar er en børsnoteret sourcing- og servicepartner indenfor installation og industri. Ud over at tilbyde de bedste produkter til kunderne, arbejder man også med at skabe en mere bæredygtig branche, hvor man tager en aktiv rolle i den grønne omstilling. Man stræber efter at give kunderne en mere effektiv hverdag. Ved hjælp af digitale løsninger, en stærk webshop samt logistik og services, arbejder man sammen for at gøre arbejdsdagen lettere. Hos Solar bliver du en del af en international virksomhed med 3.000 ambitiøse kolleger i ryggen, som hver dag arbejder for at gøre en forskel for kunderne, branchen og samfundet. Du kan se mere om Solar på www.solar.dk