Senior erhvervsrådgiver

Senior erhvervsrådgiver

Herning

På vegne af Sydbank søger vi en Seniorerhvervsrådgiver til Områdehovedkontoret i Herning. Der er tale om en spændende og udfordrende stilling i Danmarks Erhvervsbank, hvor du får ansvaret for at overtage og udvikle en kundeportefølje af mellemstore og større erhvervskunder. Erhvervsteamet består af 14 medarbejdere med stor faglighed og ekspertise.

I Sydbank har man fokus på det vigtige, nemlig bankdrift og sundt købmandskab. Bare bank – helt enkelt. Det er en af årsagerne til, at banken har nogle af de mest tilfredse medarbejdere og kunder i branchen.

Vi søger en kompetent og udadvendt Seniorerhvervsrådgiver, som brænder for at skabe gode kundeoplevelser via kompetent rådgivning og stærke relationer. Du vil i jobbet få ansvaret for en attraktiv kundeportefølje, og herudover er der en forventning om, at du er en meget aktiv spiller i det opsøgende arbejde. Der er god hjælp til de administrative opgaver, så du kan holde fokus på proaktivitet, kunderelationer og rådgivning.

Afdelingen er inde i en flot udvikling med vækst i antal kunder og forretningsomfang. Du vil bidrage til at fastholde og udbygge Sydbanks position som en stærk erhvervsbank i området.

I Sydbank er engagement og dygtighed utrolig vigtigt, og området har et godt arbejdsklima baseret på stærke relationer både internt i erhverv og i samspillet med Privat- og Private Banking afdelingerne. Afdelingen har meget få KPI’er og arbejder primært med fælles mål for teamet. Banken har en fuld rådgivnings- og produktpalette til erhvervskoncerner.

Den rette kandidat til jobbet har +10 års erfaring med rådgivning af mellemstore og større erhvervskunder, og dit erfaringsgrundlag omhandler både at pleje og udvikle kunder og at deltage i udadvendte og opsøgende aktiviteter. Vi forventer, at du har en opdateret viden på området, at kredithåndværket er i orden og at du formår at omsætte det til god rådgivning.

Derudover forventer vi,

  • at du motiveres af mulighederne i en bank med solide værdier og ambitiøse mål
  • at du som rådgiver både er fagligt dygtig og samtidig i stand til at danne stærke relationer til kunder og netværk
  • at din rådgivning er kendetegnet ved at være kvalificeret, proaktiv og behovsorienteret
  • at du er en resultat- og teamorienteret kollega, der er positiv og udadvendt

Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en moderne bank drevet af sunde værdier og godt købmandskab. Kulturen bærer præg af dialog og åbenhed, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø, og det at være en god kollega. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning mrk. ”SER-1124” til job@comentum.dk. Du er også velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om jobbet på 3046 2858.

Område Midtjylland beskæftiger ca. 60 medarbejdere, og har foruden områdehovedkontoret i Herning afdelinger i Holstebro, Silkeborg, Viborg og Brande. Sydbank er bank for rygraden af dansk erhvervsliv, og de privatkunder, der sætter pris på professionel rådgivning i Danmark og i Nordtyskland. Med 2.200 engagerede medarbejdere organiseret i 13 områder er Sydbank stor nok til at være dygtig og lille nok til at være nærværende. Du kan se mere om Sydbank på www.sydbank.dk.