E. Marker A/S er en handels- og produktionsvirksomhed, der beskæftiger sig med professionelle græsplejeprodukter, organisk gødning til forbrugere og tilbehør til de kommunale grønne områder og boldbaner. Omkring halvdelen af virksomhedens omsætning eksporteres til en lang række lande. Virksomhedens grundlæggende vision er at udvikle og sælge produkter der passer på naturen, og som bruger naturens egne ingredienser som en bæredygtig problemløsning. Virksomheden er på en meget spændende vækstrejse, og til at understøtte denne rejse søger vi en ny eksport- og logistikkoordinator. Du får din daglige gang på kontoret i Padborg, og du refererer til økonomi- og administrationschefen.
Du får ansvaret for koordinere og gennemføre eksportopgaver både indenfor og udenfor EU. Dine primære arbejdsopgaver indeholder håndtering af eksportdokumentation til tredjelande, ansøgning om og koordinering af importtilladelser i samarbejde med kunder og forhandlere, logistikplanlægning og koordinering af forsendelser og løbende opfølgning på leverancer, dokumentkrav og kundeforespørgsler. Herudover vil der løbende lande ad hoc-opgaver på dit bord.
Den rette kandidat til jobbet har formentlig en uddannelse indenfor eksport eller logistik. Herudover forventer vi at du har en opdateret viden indenfor for gældende lovgivning og regulering på eksportområdet, herunder kendskab til toldregler, HS-koder og INCOTERMS.
Din erhvervsmæssige baggrund stammer fra en eksportafdeling i en international virksomhed, alternativt fra transportbranchen. Du har erfaring med håndtering af eksport uden for EU, herunder erfaring med den dokumentation og de myndighedskrav der følger med eksport til tredjelande. Endelig er du generelt stærk til IT, og har du erfaring i arbejdet med optimering af processer er det en fordel. Du taler og skriver engelsk flydende, og har du kendskab til yderligere fremmedsprog er det et plus.
Du tilbydes et spændende og udviklende job med mange facetter. Der er tale om en meget flad organisation, hvor tonen er uformel og ligefrem. Humor er en del af en god hverdag, hvor kunderne er i fokus, og hvor man er bevidst om, at man er sat i verden til at drive en forretning og skabe resultater. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.
Motiveres du af at arbejde i en virksomhed, hvor bæredygtighed er en naturlig del af hverdagen, og hvor udsigterne for det man udvikler og sælger bliver mere og mere efterspurgt, så send din ansøgning mrk. ”EL-1225” til job@comentum.dk
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 29 73 45 42. Du kan se mere om E. Marker A/S på www.emarker.dk.
(Ansøg ved at sende til job@comentum.dk – da vores “Søg jobbet”-knap ofte ikke virker efter hensigten).
