Talent Acquisition Coordinator

  • Aabenraa
  • Denne stilling er blevet besat

At tiltrække de bedste kompetencer er en kerneydelse for Comentum – for på den måde at opfylde vores kunders ønsker og strategiske målsætninger.

Vi løser opgaver i en bred vifte af forskellige brancher, og på forskellige organisatoriske niveauer fra specialister og nøglemedarbejdere til direktører i mindre og mellemstore virksomheder. Vi er en lille organisation hvor alle hjælper alle og løser mange forskellige opgaver. Stillingen er som udgangspunkt placeret i Aabenraa, Sønderjylland, men dette er fleksibelt. Vigtigst er, at den rette kandidat kan være fysisk tilstede, når det er nødvendigt.

Som researcher og koordinator bliver det din hovedopgave at identificere og skabe kontakt til de rette kandidater. I arbejdet med at finde dem, anvender du alle de kanaler, der er til rådighed. Du er tovholder for samtlige search opgaver, og dette inkluderer ansvar for tre studenter-medhjælpere, der leverer desk research og lignende administrative opgaver til virksomheden. Du bliver et centralt bindeled mellem konsulenter, kandidater og kunder, og du indgår i de fleste led af rekrutteringsprocessen. Vi vil naturligvis give dig en grundig introduktion, hvor vi sætter dig ind i alt det, du skal vide.

Som person er du energisk, udadvendt og du har nemt ved at komme i kontakt med andre mennesker. Det er vigtigt at du er resultatorienteret – du vil blive målt på resultatet af dine indsatser. Du ved at man skal yde, før man kan nyde, og du går gerne den ekstra mil for at nå i mål. Du arbejder struktureret med dine opgaver, og har en høj stresstærskel. Du behersker Office-pakken og har generelt nemt ved at tilegne dig ny viden. Engelsk i skrift og tale er en fordel.

Vi ser gerne, at du med i bagagen har en videregående uddannelse og et refleksions niveau, der gør dig i stand til at møde kunder og kandidater på alle organisatoriske niveauer. Praktisk erfaring inden for rekruttering eller andre relevante HR-discipliner er en fordel. Vigtigst er det dog, at du er analytisk og logisk velbegavet, og at du hurtigt kan sætte dig ind i forretningsmæssige og organisatoriske sammenhænge. Det er netop denne tværfaglige og praktiske forståelse, der er fundamentet for en vellykket search og selektion.

Du tilbydes et spændende job med plads til både personlig og faglig udvikling, der giver dig god indsigt i mange forskellige brancher og organisationer. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt og efter kvalifikationer.

Ved du, at Mennesker driver verden, og har du lyst til at arbejde i en virksomhed med et stort netværk især i det private erhvervsliv! Og mener du, at du har den pondus der skal til for at lykkes i dette job! Så send din ansøgning markeret ”TAC-1120” til job@comentum.dk.

Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os på tlf. 30 11 78 94 eller sophie@comentum.dk. Du kan få mere at vide om os på www.comentum.dk.