Salgskoordinator

  • Fasterholt
  • Denne stilling er blevet besat
Overfladebehandling

DOT A/S er markedsleder inden for varmforzinkning i Danmark. Virksomheden er inde i en meget positiv udvikling med øget forretningsomfang og indtjening. Til salgsafdelingen i Fasterholt søger vi derfor en ny salgskoordinator, der skal være virksomhedens bindeled mellem kunderne og de interne funktioner.

Du vil med reference til salgschefen indgå i den interne salgsfunktion, hvor du bliver en del af et professionelt team, hvor man har fokus på at sætte kunden i centrum. Det bliver din opgave at være bindeled internt i organisationen, så kunderne oplever en problemfri og smidig håndtering af deres ordrer.

Din profil

  • Du har erfaring fra en intern salgsfunktion og med den direkte kundekontakt
  • Du er dygtig til at skabe relationer og kommunikere både i skrift og tale
  • Du er fortrolig med IT og hurtig til at tilegne dig ny viden
  • Du er en selvstarter med et højt energiniveau, der ikke gemmer til i morgen, hvad du kan få fra hånden i dag. Opgaverne løses til tiden i høj kvalitet
  • Kendskab til overfladebehandling er en fordel, men ikke et krav
  • Har du en håndværksmæssig baggrund eller er teknisk minded, er det en fordel, men ikke et krav
  • Kendskab til tysk i skrift og tale vil ligeledes være en fordel

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en organisation på vinderkurs. Omgangstonen er uhøjtidelig, og der er samtidig plads til at man kan udvikle sig i jobbet. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer og forudsætningerne for at løse opgaven, så send din ansøgning mærket ”SK-0618” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00.