Salgsingeniør – Region Nord

  • Viborg
  • Denne stilling er blevet besat

Peab Asfalt A/S er en af Danmarks største specialiserede belægningsvirksomheder med produktion og udlægning af asfalt til private og offentlige kunder. Virksomheden beskæftiger ca. 300 medarbejdere fordelt på 7 asfaltfabrikker og 7 kontorer. Peab Asfalt A/S er inde i en spændende udvikling med et stort forretningsomfang og til at fortsætte denne udvikling søger vi en salgsingeniør til deres afdeling i Region Nord.

Med reference til regionschefen bliver du en del af at ambitiøst team på 7 mand, der har til huse i Viborg, som har til opgave at realisere yderligere vækst. Med en professionel og serviceorienteret tilgang forventes du at fastholde og udvikle en eksisterende kundeportefølje. Samtidig vil du proaktivt indgå i salgsaktiviteter rettet mod nye kunder og nye kundesegmenter.

Du kommer fra entreprenørbranchen, og vi forventer at du har en teknisk forståelse og minimum 5 års erfaring fra en tilsvarende stilling. Har du erfaring fra asfaltbranchen eller fra anlægsentreprenørarbejde er det en fordel. Du har bevist at du kan skabe salgsresultater baseret på gode, langvarige relationer. Der vil blive sørget for grundig oplæring i samarbejde med det eksisterende team. Vi forventer du har kendskab til CRM og anvender dette i det daglige, og at du som en naturlig del af salgsarbejdet anvender hele Office pakken, herunder særdeles Word og Excel.

Som person er du kendetegnet ved at være proaktiv og ambitiøs med et stort drive, og du er en god købmand. Du er målrettet og resultatorienteret, og du finder stor tilfredsstillelse i at lykkes og imødekomme kundens forventninger. Du besidder stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, du møder folk i øjenhøjde og kan identificere, skabe og udvikle langvarige relationer og et stærkt netværk. Vi forventer at du er en teamplayer, der samtidig kan agere på egen hånd. Du trives med at blive målt på dine indsatser, og du fungerer rigtig godt med frihed under ansvar.

Du tilbydes et spændende og udfordrende job med plads til både faglig og personlig udvikling. Der er tale om en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor man gør hinanden bedre og bakker hinanden op. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du det der skal til at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”SV-1120” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Vi behandler din henvendelse fortroligt, og aftaler et evt. videre forløb med dig inden vi videreformidler din henvendelse.