QHSE Manager

  • Fredericia
  • Denne stilling er blevet besat

Shipping.dk er inde i en meget spændende udvikling med øget forretningsomfang og øget indtjening. I forlængelse af det øgede forretningsomfang ønsker man med ansættelsen af en QHSE Manager at styrke virksomhedens fokus på arbejdet med kvalitet og miljø. Du refererer til selskabets adm. direktør, og din daglige arbejdsplads vil være på virksomhedens hovedkontor i Fredericia. 

Jobbet indeholder det overordnede ansvar for vedligeholdelse og udvikling af kvalitetsstyringssystemer som i dag tager udgangspunkt i en ISO 9001:2008 certificering. På sigt har man et ønske om en miljøcertificering. Du vil få ansvaret for både interne og eksterne auditeringer og for samspillet med certificeringsselskaber. I relation til selskabets forskellige afdelinger og medarbejdere rådgiver du om arbejdsmiljø med udgangspunkt i virksomhedens HSE manual. Der er tale om et meget selvstændigt job, hvor du selv skal forestå både de beskrivende og de implementerende opgaver. I jobbet vil der være et stort indhold af operationelt arbejde, og du vil selv forestå alt det praktiske arbejde der knytter sig til kvalitetsfunktionens opgaver.

Der stilles derfor krav til, at du har et vindende væsen og en udpræget god evne til at samarbejde. Du skal være god til at kommunikere, og du skal på samme tid være meget vedholdende og kunne møde folk der hvor de er, så implementeringen sker i fælles forståelse. Du arbejder struktureret og målrettet med dine opgaver, og du evner både at have fokus på detaljen og samtidig at bevare det store overblik.

Vi forventer at du har en uddannelsesmæssig baggrund som kvalitetsingeniør eller tilsvarende. Du har en opdateret viden indenfor området, og de nødvendige kurser og certificeringer til at kunne løse opgaven. Har du kendskab til shipping-branchen er det en fordel, men ikke et krav. Du behersker engelsk i skrift og tale. Du må påregne en mindre rejseaktivitet i forbindelse med auditeringer på terminaler og øvrige sites.

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en af Danmarks førende shippingvirksomheder. Du vil i stor udstrækning få direkte indflydelse på jobbets indhold, og du vil indgå i et uformelt, men samtidig meget resultatorienteret miljø. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse denne opgave med succes, så send din ansøgning mrk. ”QM-1214” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os på telefon 73 62 90 00.

Shipping.dk er en af landets førende shipping – og logistikvirksomheder med egne kontorer flere steder i Danmark og i udlandet. Selskabets hovedaktivitet er at drive stevedorevirksomhed og pakhusudlejning, skibsklarering, befragtning, linjetrafik og spedition. Shipping.dk er DS EN ISO 9001 : 2008 kvalitetscertificeret. 

Shipping.dk er en del af USTC gruppen, der udover shipping, også beskæftiger sig med køb, salg og formidling af brændstof til skibe samt tankskibsrederi. Se mere på www.shipping.dk.