Projektchef

  • Aabenraa
  • Denne stilling er blevet besat
Byggeri til private
Mulighed for medejerskab

Søgård Byg A/S, der er en velrenommeret totalentreprenør, primært indenfor byggeri til private, er inde i en god og spændende udvikling, og til at understøtte den fortsatte udvikling af forretningen søger vi en projektchef.

Som projektchef bliver du ansvarlig for at planlægge og styre totalentrepriser lige fra tilbudsgivning og projektering til aflevering af det færdige resultat. Du bliver ansvarlig for at sikre den samlede gennemførelse af projekterne, så de lever op til den kvalitet og forventning kunderne har, både i forhold til ressourcer, tidsstyring og økonomi. Derudover vil du også forestå indkøb af materialer og underentrepriser. Projekterne styres gennem tæt opfølgning, og det er en del af din opgave både at for- og efterkalkulere dine projekter.

Du har en håndværksmæssig baggrund, som du efter nogle år gerne har suppleret med en teoretisk overbygning som f.eks. ingeniør, konstruktør eller lignende. Du kan dokumentere solide resultater som projekt- og/eller entrepriseleder, og du har et indgående kendskab til branchen.

Som person er du udadvendt og har nemt ved at møde både kunder og samarbejdspartnere i øjenhøjde – også når der er travlt. Vi lægger vægt på, at du er en god kollega, og da der er tale om en mindre organisation, vil du opleve, at opgaverne kan være meget varierede og at alle giver en hånd med, når det er nødvendigt.

Du tilbydes et spændende job, som du i nogen udstrækning selv er med til at præge indholdet af. Der er tale om et meget uformelt miljø og en fri og humoristisk omgangstone, hvor alle kender hinanden. For den rette kandidat vil der være mulighed for både faglig og personlig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer, og indeholder mulighed for medejerskab. 

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”SB-0918” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00.

Du kan få yderligere oplysninger om Søgård Byg A/S på www.soegaardbyg.dk.