Økonomichef

  • Overalt
  • Denne stilling er blevet besat

Vores kunde er et multiforsyningsselskab med ansvar for forsyning af vand, fjernvarme, elektricitet og fibernet. Derudover indgår der i koncernen yderligere et par forretningsområder, der ligger i nær tilknytning til kerneforretningen. Selskabet er inde i en spændende udvikling, og til at understøtte forretningens videre udvikling, søger vi en erfaren økonomichef. Du vil få reference til den adm. direktør og indgå i ledergruppen. Du får ansvaret for alle discipliner indenfor økonomistyring og rapportering. 

Det bliver din opgave at videreudvikle den økonomiske ledelsesrapportering, herunder også de administrative processer der ligger til grund for fremskaffelse af data. Det bliver dit ansvar at udarbejde rapportering, budgetopfølgning og controlling af koncernens selskaber, og mere detaljeret økonomisk rapportering inden for de forskellige forretningsområder.  Din viden om de økonomiske sammenhænge gør dig til en naturlig sparringspartner for dine kolleger i ledelsen. Sektoren er underlagt en del lovregulering der blandt andet betyder, at man har et tæt samarbejde med andre forsyningsselskaber, både 1 til 1 og i branchesammenhæng. Det bliver endvidere din opgave at lede, motivere og udvikle et team på xx medarbejdere. Vi ser gerne, at du har en værdibaseret tilgang til ledelse, der er præget af åbenhed og dialog, og hvor du er en naturlig rollemodel og værdibærer i selskabets ledelse. 

Stillingen henvender sig til kandidater med bred erfaring indenfor økonomi og administration, og gerne med kendskab til aflæggelse af regnskaber indenfor lovregulerede områder. Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig en Cand.merc.aud., HD-R eller tilsvarende. Herudover har du en solid ledelseserfaring – gerne fra en tilsvarende sammenhæng. 

Som person er du moden med en god personlig gennemslagskraft. Du er en stærk kommunikator, og du forstår at formidle tingene som du får alle med. Herudover forventes du at besidde en god forretningsforståelse, og når beslutninger er truffet, får du dem omsat til praktisk handling. Du er analytisk og logisk særdeles velbegavet, du har et højt energiniveau og du evner at prioritere dine opgaver

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en koncern i positiv udvikling. Kulturen er åben og uformel, og organisationen er flad. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer. Virksomheden har domicil i den nordlige del af region Syddanmark, i rimelig køreaftand til Trekantsområdet.

Har du mod på nye udfordringer, og kan du se dig selv i dette job, så send din ansøgning mærket ”ØC-0117” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00.