Økonomi- & IT-chef

  • Sønderjylland
  • Denne stilling er blevet besat
Bogføring
Rapportering
Projektstyring

Vores kunde er en veldrevet, projektorienteret virksomhed, der igennem en længere årrække har oplevet vækst og god lønsomhed og omsætter et par hundrede mio.kr.. Virksomheden har for kort tid siden gennemført et generationsskifte, og er i smult vande. Det øgede forretningsomfang stiller større krav til indsigt og styring, og til at løfte økonomiområdet til et nyt og højere niveau, og derfor søger vi en ny økonomichef.

Din opgave er meget operationel og omfatter blandt andet bogføring, lønkørsel og likviditetsstyring, at udarbejde periodeopgørelser og sætte fokus på eventuelle afvigelser. Du forestår den løbende budgetopfølgning, og du udarbejder løbende rapportering til ledelse og bestyrelse. Du får ansvaret for yderligere 1 kollega i økonomi, der hjælper dig i den daglige drift. Din opgave bliver at sikre, at de processer der arbejdes efter, er hensigtsmæssige og effektive, og hele tiden giver et retvisende billede af selskabets aktuelle økonomiske situation. Foruden de løbende periodeopgørelser udarbejdes der ad hoc rapportering efter behov. Jobbet er bredt og de opgaver du kommer til at løse, vil være meget varierede.

Den rette kandidat til jobbet har formentlig en videregående uddannelse på niveau med HD-R, cand.merc.aud. eller tilsvarende og gerne praktisk erfaring fra en lignende stilling. Vi forventer, at du har erfaring og indsigt i projektøkonomi, og at du har en opdateret viden om den lovgivning der er på området for aflæggelse af regnskab. Du er en erfaren bruger af Excel, og har generelt gode it-kundskaber. Du behersker engelsk og gerne tysk i skrift og tale.

På det personlige plan er du en teamplayer, der trives med stor variation i opgaverne og med at have dit eget ansvarsområde. Du arbejder struktureret og systematisk, og du kan overskue mange samtidige opgaver. Der er høj kvalitet i dine opgaver, og du sætter en ære i at overholde dine aftaler og dine deadlines. På det forretningsmæssige plan er du en værdig sparringspartner for den adm. direktør.

Du tilbydes et spændende og udviklende job med mange facetter. Der er tale om en meget flad organisation, hvor tonen er uformel og ligefrem. Humor er en del af en god hverdag, hvor kunderne er i fokus og hvor man er bevidst om, at man er sat i verden til at drive en forretning og skabe resultater. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, og har du mod på nye udfordringer, så send din ansøgning mrk. ”ØC-1119” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00.