Intern Sælger

  • Vejle
  • Denne stilling er blevet besat

ScanPipe er en af landets førende grossister indenfor Vand og Afløb. ScanPipe markedsfører et meget bredt produktprogram og yder kvalificeret rådgivning indenfor både produktsortimentet og kundespecifikke løsninger. ScanPipe er i vækst, og det forventer man vil fortsætte i de kommende år. For at styrke væksten yderligere søges nu en intern sælger til kontoret i Vejle, der med reference til regionschefen får ansvaret for at servicere kunderne og understøtte de eksterne sælgere.

Du vil indgå i et team af erfarne interne og eksterne sælgere, der med udgangspunkt i et meget konkurrencedygtigt produktsortiment og et unikt koncept leverer præcis det kunderne efterspørger. Kunden sættes altid i fokus, og det er målet at møde kunderne, der hvor de har behov for at møde os. Du vil indgå i en afdeling på 10 kolleger, der arbejder som et team og efter fælles mål.

Vi søger en intern sælger, der evner at skabe og udvikle langvarige relationer til kunderne. Med base på kontoret i Vejle vil du bruge langt størstedelen af din tid i direkte kontakt med kunderne. Du udarbejder tilbud og forhandler aftaler på plads med dine kunder, og i samarbejde med dine kolleger sikrer du, at ordrerne leveres som aftalt. Jobbet kræver, at du er en god købmand med et højt energiniveau, præget af lysten til at skabe synlige resultater. Du arbejder struktureret og systematisk med salget, og du evner at håndtere mange opgaver på samme tid. Og så har du næse for en god handel.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod tillægger vi det stor værdi, at du har erfaring med salg til bygge- og anlægsbranchen, og du ved hvad dette kundesegment kræver. Du har minimum nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling, gerne med eget kundeansvar og friheden til selv at indgå aftaler med kunderne.

Du tilbydes et spændende og udviklende salgsjob, i en virksomhed i stærk fremgang. Tonen er uformel og ligefrem, og med fokus på at skabe resultater er der samtidig rum til en afslappet og humoristisk omgangstone. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning mrk. ”IS-0423” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 29 73 45 42.