HR Chef

  • Silkeborg
  • Denne stilling er blevet besat

På vegne af PEAB Asfalt A/S søger vi en erfaren og kompetent HR Chef, der får til opgave at understøtte den fortsatte positive udvikling af forretningen. PEAB Asfalt A/S har for nylig overtaget YIT Danmark, og er godt i gang med sammenlægningen af de 2 forretninger. Virksomheden hovedsæde ligger i Silkeborg, hvor denne stilling også har domicil.

Du får ansvar for at udarbejde og implementere en HR-strategi, der understøtter virksomhedens ønske om vækst. Performance management og uddannelse af medarbejdere på alle niveauer er højt på agendaen. I f.m. uddannelse og opkvalificering arbejder du sammen med både Group HR og eksterne samarbejdspartnere. Din rolle vil i høj grad være koncentreret om design og indhold, og i at implementere det i daglig drift. Derudover har du naturligvis ansvaret for den daglige drift og årshjulet for HR. Du deltager i rekrutteringsopgaver efter behov, og har ansvaret for at rekrutteringsprocessen er tilrettelagt professionelt og har et forløb, der gør det enkelt og ensartet at gennemføre processen. Du får reference til den adm. Dir. og indgår i virksomhedens ledergruppe, og på skandinavisk plan vil du indgå i et HR Chef forum. Kommunikationen i koncernen foregår på skandinavisk, og hvis det ikke rækker tales og skrives der engelsk.

Vi ser gerne, at du har en videregående uddannelse, men det er ikke så afgørende i hvilken retning. Derimod tillægges det stor værdi, at du har +5-7 års erfaring fra en lignende stilling, og at du har et bredt funderet erfaringsgrundlag inden for HR. Din viden indenfor området er aktuel og opdateret, og din erfaring har du tilegnet dig fra en virksomhed der i sin drift er meget operationelt orienteret, f.eks. byggebranchen, logistikvirksomhed eller tilsvarende. Dit arbejde med HR har et meget forretningsorienteret udgangspunkt, og din succes i jobbet vil blive målt på din evne til at understøtte forretningens udvikling. Du skal således både proaktivt have øje for behovene, og samtidig finde værdiskabende løsninger i samarbejde med dine lederkolleger.

Som person har du et vindende væsen, og du mødes med folk på alle niveauer i øjenhøjde. Du kommunikerer direkte uden at blive kontroversiel, og du er en naturlig holdnings- og værdibærer. Du ved, at din succes i jobbet hænger sammen med din evne til at skabe dig en plads i organisationen som en kollega man rækker ud efter. Endelig arbejder du struktureret og målrette med dine opgaver, og du kan både agere på egen hånd og i samarbejde med andre.

Du tilbydes et spændende og udviklende job, i en virksomhed kendetegnet ved at være meget forretnings- og resultatorienteret, og samtidig meget uformel og ligetil. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse denne opgaver, så send din ansøgning mærket “HC-1020” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Vi behandler din henvendelse fortroligt, og aftaler et evt. videre forløb med dig inden vi videreformidler din henvendelse.