Fabrikschef

  • Midtjylland
  • Denne stilling er blevet besat

Vores kunde er en moderne produktionsvirksomhed indenfor træforarbejdningsindustrien, der indgår som et selvstændigt datterselskab i en større international koncern. Der er tale om en velkonsolideret virksomhed, som indenfor sin niche har en markedsledende position på det skandinaviske marked. Til at understøtte den fortsatte udvikling og vækst af virksomheden, søger vi nu en fabrikschef, der får ansvaret for virksomhedens supply chain. Du får reference til virksomhedens CEO og indgår som en del af ledelsen. Virksomheden har domicil i Midtjylland.

Det bliver din opgave at lede, motivere og udvikle en stærk og velfungerende supply chain, med fokus på fortsat øget produktivitet og effektivitet. Virksomhedens produktion er bygget op omkring et made-to-measure princip med kort lead time, og produktionsanlægget er automatiseret og skalerbart. Derudover driver man en logistikkæde med levering direkte til slutbrugeren, som en integreret del af hele set-uppet. I kundeundersøgelser scorer man meget højt på leveringssikkerhed og kvalitet, og de lange kunderelationer bygger netop på denne del. Du får ansvaret for i alt ca. 50 medarbejdere fordelt på 10-15 funktionærer og ca. 35-40 timelønnede, herunder en driftschef der står for den daglige drift. De øvrige funktionærer er fordelt på logistik, indkøb, kvalitet og PTA.

Den rette kandidat har en uddannelsesmæssig baggrund som P-ingeniør eller tilsvarende, suppleret med en kommerciel overbygning. Du har en opdateret viden og erfaring med automationsprocesser og styring af hele forsyningskæden. Vi forestiller os, at du har erfaring som produktions- eller fabrikschef fra et tilsvarende set-up, og nu er klar til det næste skridt i din karriere. Har du kendskab til træforarbejdningsindustrien er det en fordel, men vigtigst er det, at du kan tage ansvaret for at videreudvikle en i forvejen veldrevet organisation.

Som person er du moden med et godt overblik, og du har en naturlig gennemslagskraft. Du har en god økonomisk indsigt og en meget forretningsorienteret tilgang til ledelse. Du er en erfaren bruger af IT, og interesserer dig generelt for produktionsteknologisk udvikling. Du er god til mennesker, og din ledelsesstil bærer præg af dialog og åbenhed, så du får ledere og medarbejdere til at løfte og tage ansvar. Når det er nødvendigt, kan du skære igennem, men i udgangspunktet har du fokus på at få din organisation til at lykkes igennem dialog og sparring. Du trives med at blive målt på dine indsatser, og du er vant til at tænke i udvikling og forbedring af det bestående.

Du tilbydes et spændende og udviklende job i en organisation på vinderkurs. Omgangstonen er uhøjtidelig, og for den rette kandidat er der plads til både personlig og faglig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer og forudsætningerne for at løse opgaven, så send din ansøgning mærket ”FC-0221” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00 eller 30 46 28 58.