Erhvervsdirektør, Landbrug

  • Rødekro
  • Denne stilling er blevet besat
Ledelse
Forretningsudvikling
Kreditbehandling

Sydbanks landbrugskunder, der består af en portefølje på ca. 900 heltidslandbrug, er samlet i Område Landbrug, der beskæftiger 25 medarbejdere fordelt på 2 lokationer – Rødekro og Billund. Som stedfortræder for områdedirektøren og til at lede kontoret i Rødekro, søger vi en kompetent og erfaren Erhvervsdirektør.

Foruden det ledelsesmæssige ansvar for et team på 15 mand bestående af rådgivere, specialister og erhvervsmedarbejdere, får du tillige fagansvaret for hele forretningsområdet. Du vil indgå i en 3-mands ledergruppe, og sammen har I ansvaret for at optimere og videreudvikle forretningsområdet. Du vil være medansvarlig for, at området indfrier de forretningsmæssige målsætninger, og at medarbejderne trives i et udviklende og inspirerende miljø.

Din dagligdag vil indeholde et stort element af ledelse og sparring, og uden at have et direkte kundeansvar, får du ansvaret for udviklingen af strategier og handlingsplaner for områdets kunder. Kreditbehandling er en naturlig del af hverdagen. Organisatorisk vil du indgå i gruppen af Erhvervsdirektører, hvor man udover at dele faglig viden og best practice også finder rig mulighed for sparring og problemløsning.

Som leder er du åben og dialogskabende, og du har en stærk personlig fremtræden og en naturlig gennemslagskraft. Du forstår at motivere og udvikle dine medarbejdere, og dit drive og din tilgang til jobbet er en naturlig kilde til inspiration og engagement. Du hylder en åben og direkte dialog, og du er tydelig i din kommunikation af krav og forventninger.  Du er en ærlig og reel chef, og du formår at kombinere det ambitiøse med god trivsel og arbejdsglæde.  På det faglige plan rummer du en solid erfaring og indsigt, der gør dig til en kompetent sparringspartner for både dine medarbejdere, dine kolleger og dine kunder. Og så ser vi gerne, at du er en god købmand, og at du kan identificere dig med Sydbanks værdier – Dygtighed, Enkelhed og Professionelle relationer.

Din teoretiske baggrund har du fra den finansielle sektor, som du sikkert har suppleret med en videregående økonomisk uddannelse. Du har en opdateret viden indenfor Erhvervs- og/eller Landbrugsområdet, og du er en erfaren bruger af IT.

Du tilbydes en spændende og udviklende karrierestilling, der for den rette kandidat rummer både personlige, ledelsesmæssige og faglige udfordringer. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse denne spændende opgave, så send din ansøgning mrk. ”ED-0518” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Du kan se mere om Sydbank på http://www.sydbank.dk