Entrepriseleder – Region Syd

  • Tinglev
  • Denne stilling er blevet besat

Peab Asfalt A/S er en af Danmarks største specialiserede belægningsvirksomheder med produktion og udlægning af asfalt til private, statslige og kommunale kunder. De beskæftiger ca. 300 medarbejdere fordelt på 7 asfaltfabrikker og 7 kontorer. Peab Asfalt A/S er inde i en spændende udvikling med et stort forretningsomfang og søger derfor en entrepriseleder med solid erfaring til deres afdeling i Region Syd.

Som entrepriseleder bliver du ansvarlig for at planlægge og styre entrepriser fra tilbud, projektering og til aflevering af det færdige resultat. Du bliver ansvarlig for at lede og fordele arbejdet for flere hold, og for at sikre den samlede gennemførsel af projekterne. Det er dit ansvar, at projekterne lever op til den kvalitet og forventning kunderne har, og at de holder sig indenfor rammerne for kvalitet, tid og økonomi. Projekterne spænder fra større enkeltstående opgaver til projekter med vores faste langvarige samarbejdspartnere, hvilket giver dig en alsidig hverdag med mange bolde i luften på samme tid.

Vi forestiller os at du har en teknisk uddannelse som ingeniør eller konstruktør og gerne +5 års erfaring fra asfalt- eller anlægsbranchen eller lignende stilling. Du har solid erfaring med og er tryg ved at styre flere entrepriser på samme tid, og formår samtidig at koordinere succesfuldt med andre underentreprenører og dine kollegaer. Du har et indgående kendskab til branchen særligt indenfor anlægsopgaver.

Som person er du udadvendt og kontaktskabende, du møder folk i øjenhøjde. Du er målrettet og resultatorienteret og du trives med at blive målt på dine resultater. Du forstår at prioritere dine opgaver, men stadig holde en god tone også når du er under pres. Du er en teamplayer og kan samtidig arbejde selvstændigt med dine egne opgaver. Du er proaktiv og ikke bange for at tage fat når der er brug for en hjælpende hånd.

Du tilbydes et spændende job i en virksomhed, hvor frihed under ansvar er en nøgle parameter for succes. Der er tale om en arbejdsplads hvor der er højt til loftet og en uformel omgangstone, hvor man gør hinanden bedre og bakker hinanden op. Det er en virksomhed i vækst og der er derfor rig mulighed for både professionel og personlig udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du det der skal til at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”EL-0920” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Vi behandler din henvendelse fortroligt, og aftaler et evt. videre forløb med dig inden vi videreformidler din henvendelse.