Ekstern Sælger

  • Odense
  • Denne stilling er blevet besat

ScanPipe A/S er en af landets førende grossister indenfor Vand og Afløb. ScanPipe markedsfører et meget bredt produktprogram og yder kvalificeret rådgivning indenfor både produktsortimentet og kundespecifikke løsninger. ScanPipe er i vækst, og det forventer man vil fortsætte i de kommende år. For at styrke væksten yderligere søges nu en ekstern sælger med base i Odense, der med reference til regionschefen får ansvaret for at pleje og videreudvikle en eksisterende kundeportefølje, og samtidig deltage i opsøgende aktiviteter.

Du vil indgå i et team af erfarne interne og eksterne sælgere, der med udgangspunkt i et meget konkurrencedygtigt produktsortiment og et unikt koncept leverer præcis det kunderne efterspørger. Kunden sættes altid i fokus, og det er målet at møde kunderne, der hvor de har behov for at møde os. Du vil indgå i en afdeling på 6 kolleger, der arbejder som et team og efter fælles mål.

Vi søger en ekstern sælger, der evner at skabe og udvikle langvarige relationer til kunderne. Med base i afdelingen i Odense vil du bruge langt størstedelen af din tid ude ved kunderne. Dine succeskriterier bliver at indfri dine personlige salgsmål, samtidig med at du aktivt deltager i at spille dine kolleger gode. Du får i nogen udstrækning hjælp til at udarbejde tilbud, men det er dig der forhandler aftalerne på plads og sikrer, at det, der er aftalt med kunderne, bliver fuldt til dørs. Jobbet kræver, at du er en god købmand med et højt energiniveau, præget af lysten til at skabe synlige resultater. Du arbejder struktureret og systematisk med salget, og du evner at håndtere mange opgaver på samme tid. Og så har du næse for en god handel.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Derimod tillægger vi det stor værdi, at du har erfaring med salg til bygge- og anlægsbranchen, og du ved hvad dette kundesegment kræver. Du har minimum nogle års erfaring fra en tilsvarende stilling, gerne med eget kundeansvar og friheden til selv at indgå aftaler med kunderne. Du trives med frihed under ansvar, og du er en selvstarter der ved, hvad der skal gøres.

Du tilbydes et spændende og udviklende salgsjob i en virksomhed i stærk fremgang. Tonen er uformel og ligefrem, og med fokus på at skabe resultater er der samtidig rum til en afslappet og humoristisk omgangstone. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at skabe succes i dette job, så send din ansøgning mrk. ”ES-0123” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på telefon 29 73 45 42.

ScanPipe A/S, der har kontorer i Vejle, Århus, Ringsted, Aalborg, Odense og Greve, beskæftiger ca. 150 medarbejdere. Virksomheden, der blev etableret i 1993, er meget velkonsolideret, og den positive udvikling man har gennemgået, forventes at fortsætte de kommende år. Du kan se mere om ScanPipe A/S på www.scanpipe.dk.