Afdelingsleder, varemodtagelse

  • Sydjylland
  • Denne stilling er blevet besat

Du bliver leder for tæt ved 30 medarbejdere, hvoraf nogle få er funktionærer og resten er timelønnede. I driver varemodtagelsen på et meget tidssvarende og moderne lager, og din opgave bliver både at lede, motivere og udvikle dine medarbejdere samtidig med at du har øje for udvikling, optimering og effektivisering af lageret. Der arbejdes i 2 skift. Du får reference til lagerchefen, og indgår i en ledergruppe på 5 medarbejdere.

Din dagligdag er meget varieret, og du indgår i et tæt samarbejde med mange forskellige funktioner i og uden for virksomheden. Du leder og fordeler arbejdet, sørger for at tingene lever op til både kvalitative og kvantitative krav, og at tingene er udført til tiden. Du har ansvaret for at tingene foregår efter gældende regler og lovgivning. Du og dit ansvarsområde bliver målt på en række KPI’er, og I har hele tiden fokus på at gøre tingene lidt bedre.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så afgørende. Derimod lægger vi stor vægt på, at du har en solid erfaring som leder af større teams, og at du har en opdateret viden og indsigt i at drive et moderne lager. Din lederstil er kendetegnet ved at være åben og dialogbaseret, og du trives med at se dine medarbejdere vokse og udvikle sig. Da der er tale om et moderne lager med mange automatiserede processer, vil det være en god forudsætning for at videreudvikle lageret, at du har teknisk indsigt og interesse, og motiveres af hele tiden at være på forkant med udviklingen. Du er en rutineret bruger af IT, og har gerne kendskab til lager- og logistiksystemer.

Som person arbejder du systematisk og struktureret. Du kan overskue store mængder af opgaver uden at miste overblikket, er hurtig til at gennemskue problemstillinger og komme ind til sagens kerne. Du har en god personlig udstråling, og trives med at gå foran og vise vejen, og har en naturlig gennemslagskraft, når det er nødvendigt. Du formår at løfte et team og skabe trivsel og arbejdsglæde, samtidig med at I får skabt synlige og målbare resultater. Du får domicil i Sydjylland.

Du tilbydes et spændende og udfordrende job med plads til både personlig, faglig og ledelsesmæssig udvikling. Virksomheden har en meget uformel omgangstone, og det gode arbejdsmiljø og kollegiale sammenhold vægtes højt. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætningerne for at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”AV-1221” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 21 75 90 00.