Afdelingsdirektør

  • Sydjylland
  • Denne stilling er blevet besat

På vegne af vores kunde, som er et af landets førende pengeinstitutter, søger vi en Afdelingsdirektør med erfaring fra generel bankdrift, kendskab til den finansielle sektors infrastruktur og solid ledelseserfaring.

Du får ansvar for at lede, motivere og udvikle en afdeling på 12 kvalificerede og erfarne medarbejdere, der står foran en spændende udvikling både forretningsmæssigt og teknologisk. Udover planlægningen og gennemførelsen af den daglige drift, bliver din opgave at gennemføre forandringer samtidig med at du sikrer trivsel og et godt samarbejde i afdelingen. Der er tale om et job indenfor et strategisk vigtigt forretningsområde, som man vil udvikle yderligere over de kommende år. Du vil indgå i en ledergruppe på 6 mand og du får reference til en områdedirektør.

Du har +5 års ledererfaring enten fra linjedriften rettet direkte ud mod kunderne, eller fra en forretningsunderstøttende eller mere administrativ rolle. Det afgørende er, at du har indsigt i bankdrift og forstår de processer og den compliance der knytter sig til at være i den finansielle sektor. Det specifikke forretningsområde behøver du ikke kendskab til – det kan du tilegne dig. Din uddannelse har du sandsynligvis fra den finansielle sektor, gerne suppleret med en videregående uddannelse som f.eks. HD eller lignende. Du er god til IT, og du er hurtig til at tilegne dig ny viden. Du er fagligt nysgerrig og interesserer dig for den teknologiske udvikling sektoren undergår i disse år. Endelig kan du begå dig flydende i engelsk skrift og tale.

Som person er du forretnings- og resultatorienteret. Du har en positiv personlig fremtoning og en naturlig gennemslagskraft. Du er god til at kommunikere, og du møder folk på forskellige niveauer i øjenhøjde. Du arbejder struktureret og målrettet, og du kan både agere på egen hånd og indgå i samspil med din omverden. Din lederstil er kendetegnet ved at være åben og involverende, men når det er nødvendigt, kan du trække en grænse og sætte en retning.

Du tilbydes et spændende og udviklende lederjob, som både rummer interessante forretnings- og ledelsesmæssige udviklingsmuligheder. Organisationen er kendetegnet ved at være uformel og rummelig, og for den rette kandidat vil der være mulighed for personlig og karrieremæssig udvikling.

Har du mod på nye udfordringer, og har du forudsætninger for at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”AD-1220” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Din henvendelse vil blive behandlet fortroligt, og videregives kun til vores kunde efter forudgående aftale med dig.