Afdelingsdirektør til Forretningsudvikling på Erhvervskundeområdet

  • Aabenraa
  • Denne stilling er blevet besat

Til et af Sydbanks vigtigste centrale områder, Forretningsudvikling, Erhverv, søger vi en afdelingsdirektør, der kan stå i spidsen for at udvikle og implementere bankens strategi og det set-up, der skal understøtte bankens forretningsområde ud mod erhvervskunderne. 

Du får ansvaret for at udvikle og implementere produkter og koncepter rettet mod erhvervsområdet, og for at udvikle og vedligeholde de værktøjer der anvendes af erhvervsrådgiverne. Du vil få en stor berøringsflade både indad i banken, hvor du indgår i et tæt samarbejde med erhvervsorganisationen og kredsen af Erhvervsdirektører i linjen, og ud mod bankens leverandører. I større udviklingsprojekter vil du og dine medarbejdere oftest indgå som en stærk faglig ressource, mens I i andre projekter vil have rollen som projektleder med eget ansvar for at få opgaverne bragt i mål.

Du skal lede, udvikle og motivere et team på 4 medarbejdere, der er kendetegnet ved at være fagligt meget kompetente indenfor deres område, og som arbejder meget selvstændigt med deres opgaver. Du får reference til områdedirektør Henning Danielsen Dam.

Den rette kandidat har erfaring fra den finansielle sektor, og gerne et indgående kendskab til betjeningen af Erhvervskunder. Du har en videregående uddannelse, og du er kendetegnet ved at have et højt refleksionsniveau og masser af energi. Du er forretningsorienteret, og du evner både at se tingene i et overordnet perspektiv og samtidig at fordybe dig i den enkelte opgave. Som person er du udadvendt og kontaktskabende, og du er særlig god til at etablere og udvikle relationer. Du arbejder struktureret og systematisk, og du evner at håndtere mange samtidige opgaver og at holde dine deadlines.

Din lederstil er kendetegnet ved at være værdibaseret og dialogsøgende. Du evner både at uddelegere opgaver og ansvar, og samtidig at være tæt på så du sikrer dig, at I når de mål der er sat for afdelingen. 

Du tilbydes et spændende, udviklende og varieret job, i en af landets førende banker. Omgangstonen er uformel, og der lægges vægt på at det er en god og udviklende arbejdsplads, drevet med kunden i centrum. For den rette kandidat kan dette job være det første lederjob, der vil blive understøttet af relevant uddannelse og oplæring. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Har du mod på nye udfordringer, og har du det der skal til at løse denne opgave, så send din ansøgning mærket ”AD-0916” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Vi behandler din henvendelse fortroligt, og aftaler et evt. videre forløb med dig inden vi videreformidler din henvendelse. Du kan få mere viden om Sydbank på www.sydbank.dk