Adm. direktør – Byggebranchen

  • Sydjylland
  • Denne stilling er blevet besat
Ledelse
Forretningsudvikling

Vores kunde er en veldrevet entreprenørforretning med en meget markant markedsposition indenfor energi- og erhvervsbyggeri. Virksomheden beskæftiger ca. 75 medarbejdere, og opgaver løses i fag-, hoved- og totalentrepriser. I forbindelse med et forestående generationsskifte søges en ny adm. direktør, der efter en indkøringsperiode vil få mulighed for medejerskab.

Virksomheden har gennem en længere årrække haft en støt stigende udvikling i forretningsomfang og indtjening, og den ny direktør får til opgave at fortsætte denne udvikling. Virksomheden er meget velorganiseret, og man har løbende udviklet de forretningsprocesser, der understøtter muligheden for at vækste uden at miste fodfæste. Man forfølger fortsat en kontrolleret vækststrategi, med fokus på at drive en sund og velindtjenende forretning.

Den ny adm. direktør kommer til at stå i spidsen for en ledergruppe på 6 mand og en organisation med kompetente og erfarne medarbejdere, der for en stor dels vedkommende har lang anciennitet. Rollen indeholder både det udadvendte, kontaktskabende og relationsopbyggende salg og det at være en synlig leder, der er tæt på forretningen. Som direktør vil du være meget tæt på alle væsentlige parametre i forretningen, mens du samtidig er involveret i den daglige drift.

Den rette kandidat til jobbet har en baggrund fra byggebranchen, og minimum 10 års ledererfaring, herunder erfaring med ledelse af ledere. Du har erfaring med udarbejdelse af strategi-og handlingsplaner. Og som den erfarne leder du er, ved du, at det er din evne til at omsætte planerne til handling, der afgør, om du er succesfuld i jobbet. Vi ser gerne, at du har et etableret netværk i branchen, og at du gennem din karriere har vist betydelige resultater indenfor ledelse, indtjening og forretningsudvikling. Din uddannelsesmæssige baggrund er formentlig teknisk suppleret med en kommerciel, økonomisk overbygning. Du evner hurtigt at skabe dig et overblik over komplekse sammenhænge, og du har en meget stærk talforståelse. Endelig er du en stærk kommunikator, der evner at møde mennesker i øjenhøjde på alle organisatoriske niveauer.

Som person er du synlig og har en naturlig gennemslagskraft. Du evner at samle en organisation omkring dig, og din ledelsesstil er præget af dialog og samarbejde. Du lader frihed og ansvar gå hånd i hånd, og du gør plads til, at den enkelte leder og medarbejder kan udfolde sig indenfor eget område. Du har en høj stresstærskel, og du smitter med din gode energi og dit gode væsen.

Du tilbydes et spændende job med et stort potentiale, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med en aktiv bestyrelsesformand. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der er tale om en flad organisation. Løn og ansættelsesforhold forhandles individuelt efter kvalifikationer. Der vil være mulighed for medejerskab efter nærmere aftale.

Har du forudsætningerne for at løse denne opgave med succes, og har du mod på nye udfordringer? Så send din ansøgning mærket ”JC-0818” til job@comentum.dk. Har du spørgsmål til jobbet er du meget velkommen til at kontakte os på tlf. 73 62 90 00. Alle henvendelser behandles fortroligt, og videregives kun efter forudgående aftale med dig.